Man siger, at lykken kun kommer glimtvis. Men der findes altid undtagelser der bekræfter reglerne - heldigvis:-) Jeg havde et "moment" med min iPod søndag eftermiddag og mandag formiddag. Baggrunden var, at jeg kørte til Djursland for at besøge bandet Öberg, der havde været i øvelejr hele ugen i et sommerhus.
I de ca 3,5 times kørsel til Sjællands Odde, rundt på Djursland og tilbage fra Sjællands Odde, eksploderede min iPod i shuffle-mode og sendte et overflødigshedshorn af lykke ud af bilhøjtalerne i hovedet på mig. 3,5 times musikalsk lykke - det kan vist ikke karakteres som glimtvis!!!
Foo Fighters : Bridge Burning
Dido : Don´t Leave Home
Seal : Waiting For You
The Chemical Brothers : Let Forever Be
Kanye West : Paranoid
Saga : Give ´Em The Money
The Dandy Warhols : The Last High
Mylo : Ottos Journey
Cæcilie Norby : Tea In The Sahara
Busta Rhymes : Where We Are About To Take It
D:A:D : Sunstar
Sanne Salomonsen : Jeg I Live
Dave Grusin : Mountain Dance
The Waterboys : A Pagan Place
Billy Joel : Movin´ Out (Anthonys Song)
Lady Gaga : Schei@e
Roxy Music : Flesh & Blood
Kaiser Chiefs : I Can Do It Without You
Barenaked Ladies : One Week
Foreigner : Feels Like The First Time
Simple Minds : Kick It In
Air : Sexy Boy
Santana : She´s Not There
Ray Charles : Deed I Do
Pet Shop Boys : Tonight Is Forever
Moby : Lift Me Up
Dizzy Mizz Lizzy : I Like Surprises
Ryan Adams : Nuclear
Candi Staton : Heart On A String
Acoustic Guitars : Gajos On Disguise
Blessid Union Of Souls : Standing At The Edge Of The Earth
Sheryl Crow : Soak Up The Sun
Led Zeppelin : Heartbreaker
George Michael : You Have Been Loved
Robyn : Bum Like Me (The Cherrytree Session)
The The : Good Morning Beautiful
Nephew : First Blood Harddisk
Julie London : Cry Me A River
Peter Gabriel : In Your Eyes
The Feeling : Fill My Little World
Travis : Turn
Elton John : Saturday Nights Alright For Fighting
Jan Johansson : Visa Från Utanmyra
Alanis Morisette : You Learn (Unplugged)
Sting : Consider Me Gone
Sofia Karlsson : Le Vin Des Amants
Modjo : Lady (Hear Me Tonight)
Marilyn Manson : Disposable Teens
Zero 7 : Red Dust
Trentemøller : Into The Tree (Serenetti, pt. 3)
Carparn North : More
Ikke én eneste havde jeg lyst til at skippe...... alt fra jazz, folk, pop, hiphop, rock, elektronisk....... iPod Happiness:-)
onsdag den 22. juni 2011
tirsdag den 12. april 2011
POPJAZZROCKKLASSISKHIHOPWHATEVER....
Jeg er indenfor de seneste par uger blevet konfronteret med følgende undren fra samarbejdspartnere, artister osv : I er ikke et rocklabel mere - I signer jo kun popmusik! Copenhagen Records har aldrig været et rocklabel og bliver det heller aldrig. Vi er et musiklabel og vil altid være det.
I min sfære er jeg ligeglad med om det er rock, pop, hiphop, jazz, klassisk eller whatever genre - jeg hader genrer. For mig er der kun god og dårlig musik og jeg forholder mig ikke til om vi har mere pop signet end rock eller jazz eller hiphop..... Jeg er, har aldrig været og bliver aldrig til fals for hvad andre synes og mener vi skal signe, men vil helt personligt og konsekvent bevæges af musikken. Det er hele fundamentet på Copenhagen Records og de helt fundamentale tanker på vores nye baby CopenhagenBeta.
Ja vi har i den seneste tid signet en del pop, men det er altså en stor tilfældighed og jeg har ikke, før folk begyndte at konfrontere mig med det, tænkt over det. Ærligt talt, men det er nu engang sådan, at jeg er en kreativ og sensitiv mand, hvis største styrke er intuition og næse for god musik. Og dén styrke har åbenbart guidet mig i en popretning. Det vil til enhver tid være til debat hvad der er god og dårlig musik - selvfølgelig!!! Men at begynde at spekulere i genrer-kvoter er ganske enkelt ikke noget jeg kan forholde mig til. Til gengæld imponerer det mig, at andre folk - også folk tæt på min hverdag - gider bruge deres tid og energi på, at forholde sig til om jeg har lavet 5 popsigninger og ingen rocksigninger...... helt ærligt!?
Hvis jeg så skulle resonnere mig frem til hvorfor, så jo.... rockens selvtilstrækkelighed og mediernes elitære tilgang til den i slutningen af det forgangne årti, har helt sikkert sendt mig væk fra den. Bl.a. fordi rock og i særdeleshed indierock, har en tendens til at lukke sig om sig selv og blive dybt uinteressant, når den får for meget vind i sejlene - sorry, men det er et fact, der er blevet gentaget utallige gange igennem de seneste 50 års rockhistorie. Når man kigger på den aktuelle nærmest larmende mangel på interessant dansk rock/indierock derude i virkeligheden, så er der noget der tyder på, at forbrugerne (altså dem der er hele dynamoen for musikbranchens overlevelse - hvis nogen skulle være i tvivl) har det på nøjagtig samme måde som mig. De blev gennem de sidste 3 år af 00´erne pisset op og ned af ryggen både af medierne og artisterne, så hey.... her er konsekvensen - selvfølgelig lagt sammen med en finanskrise, der gi´r forbrugerne lyst til noget uforpligtende, uelitært, letforståeligt, lige-ind-til-benet popmusik.
Stod der et nyt dope rockband på mit kontor imorgen, der lavede musik med hjertet og ikke med hovedet, og havde potentialet til at stå på de store scener - signede jeg dem på stedet!!! Thats a fact.
I min sfære er jeg ligeglad med om det er rock, pop, hiphop, jazz, klassisk eller whatever genre - jeg hader genrer. For mig er der kun god og dårlig musik og jeg forholder mig ikke til om vi har mere pop signet end rock eller jazz eller hiphop..... Jeg er, har aldrig været og bliver aldrig til fals for hvad andre synes og mener vi skal signe, men vil helt personligt og konsekvent bevæges af musikken. Det er hele fundamentet på Copenhagen Records og de helt fundamentale tanker på vores nye baby CopenhagenBeta.
Ja vi har i den seneste tid signet en del pop, men det er altså en stor tilfældighed og jeg har ikke, før folk begyndte at konfrontere mig med det, tænkt over det. Ærligt talt, men det er nu engang sådan, at jeg er en kreativ og sensitiv mand, hvis største styrke er intuition og næse for god musik. Og dén styrke har åbenbart guidet mig i en popretning. Det vil til enhver tid være til debat hvad der er god og dårlig musik - selvfølgelig!!! Men at begynde at spekulere i genrer-kvoter er ganske enkelt ikke noget jeg kan forholde mig til. Til gengæld imponerer det mig, at andre folk - også folk tæt på min hverdag - gider bruge deres tid og energi på, at forholde sig til om jeg har lavet 5 popsigninger og ingen rocksigninger...... helt ærligt!?
Hvis jeg så skulle resonnere mig frem til hvorfor, så jo.... rockens selvtilstrækkelighed og mediernes elitære tilgang til den i slutningen af det forgangne årti, har helt sikkert sendt mig væk fra den. Bl.a. fordi rock og i særdeleshed indierock, har en tendens til at lukke sig om sig selv og blive dybt uinteressant, når den får for meget vind i sejlene - sorry, men det er et fact, der er blevet gentaget utallige gange igennem de seneste 50 års rockhistorie. Når man kigger på den aktuelle nærmest larmende mangel på interessant dansk rock/indierock derude i virkeligheden, så er der noget der tyder på, at forbrugerne (altså dem der er hele dynamoen for musikbranchens overlevelse - hvis nogen skulle være i tvivl) har det på nøjagtig samme måde som mig. De blev gennem de sidste 3 år af 00´erne pisset op og ned af ryggen både af medierne og artisterne, så hey.... her er konsekvensen - selvfølgelig lagt sammen med en finanskrise, der gi´r forbrugerne lyst til noget uforpligtende, uelitært, letforståeligt, lige-ind-til-benet popmusik.
Stod der et nyt dope rockband på mit kontor imorgen, der lavede musik med hjertet og ikke med hovedet, og havde potentialet til at stå på de store scener - signede jeg dem på stedet!!! Thats a fact.
mandag den 28. marts 2011
Lang lang laaaaaaaaang tid siden.....
Hold da op...... der gik 11 måneder! Min blogging løb tør for benzin - det ka´smut det skidt, men sandheden er vel nok, at travlheden på jobbet og Mingus´fødsel sidste år i juni, væltede ind over mig og tog al fokus væk fra mine skriblerier...!!!
Status lige nu er ekstremt optur - synes alt peger i den rigtige retning og ikke mindst er min fokus tilbage på det der gi´r mening - MUSIK, og den er der rigelige mængder af. Der er så meget fantastisk dansk musik derude og ikke kun CphRecs. Poppen har fat i folket og selvom der selvfølgelig er mange - specielt i Kbh - der ikke hylder popmusikkens aktuelle dominans, så må jeg blot konstatere, at den passer mig rigtig godt. Poppens ligefremme tilgang til virkeligheden og afdækningen af den, er simpelthen så befriende efter et årti, hvor alt skulle pakkes ind i coolness og ironi - specielt i sen-00´erne.
Det er sjovt at Danmark er sådan et slags - "alt eller intet-land"!!! Når først bølgerne skyller ind over os (misforstå det ikke...!), så har vi understimuleret og udsultet os selv så meget, at vi kaster os over det nye og glemmer, alt der var før!!! Ligenu smæsker vi os i pop-enmasse, men hvad med alle de andre fantasiske artister, der ikke passer ind i pop-skabelonen? Det synes jeg sgu er lidt mærkværdigt. Heldigvis er der en del medier, der stadig holder vinduerne åbne for disse artister, men samtidig var det også dem, der holdt poppen tilbage for folk, og derigennem var med til at udsulte os! Hønen og æggene.
Hvorfor er musik sådan en slags front mod front? Musik indeholder alt og burde samle os i fællesskab. Jeg ved selvfølgelig godt, at musik også er med til at definere os som mennesker og derfor implicit får både det bedste og det værste frem i os. Men hvorfor er rummeligheden begrænset til, at vi kun kan hylde og begejstres af musik, der henvender sig til vores egen lille "klub" af ligesindede? Når sub-optimeringen overtager i det danske musikliv, er der ikke noget at sige til, at fællesnævneren bliver lille, galhovedet, indebrændt og utilstrækkelig. Hvorfor kan vi ikke hylde de store ting, der samler os som danskere? Kombinationen af stenbro og ligusterhæk er jo ekstremt smuk.
Tanker herfra på en smuk mandag formiddag. Ha en go uge.
Status lige nu er ekstremt optur - synes alt peger i den rigtige retning og ikke mindst er min fokus tilbage på det der gi´r mening - MUSIK, og den er der rigelige mængder af. Der er så meget fantastisk dansk musik derude og ikke kun CphRecs. Poppen har fat i folket og selvom der selvfølgelig er mange - specielt i Kbh - der ikke hylder popmusikkens aktuelle dominans, så må jeg blot konstatere, at den passer mig rigtig godt. Poppens ligefremme tilgang til virkeligheden og afdækningen af den, er simpelthen så befriende efter et årti, hvor alt skulle pakkes ind i coolness og ironi - specielt i sen-00´erne.
Det er sjovt at Danmark er sådan et slags - "alt eller intet-land"!!! Når først bølgerne skyller ind over os (misforstå det ikke...!), så har vi understimuleret og udsultet os selv så meget, at vi kaster os over det nye og glemmer, alt der var før!!! Ligenu smæsker vi os i pop-enmasse, men hvad med alle de andre fantasiske artister, der ikke passer ind i pop-skabelonen? Det synes jeg sgu er lidt mærkværdigt. Heldigvis er der en del medier, der stadig holder vinduerne åbne for disse artister, men samtidig var det også dem, der holdt poppen tilbage for folk, og derigennem var med til at udsulte os! Hønen og æggene.
Hvorfor er musik sådan en slags front mod front? Musik indeholder alt og burde samle os i fællesskab. Jeg ved selvfølgelig godt, at musik også er med til at definere os som mennesker og derfor implicit får både det bedste og det værste frem i os. Men hvorfor er rummeligheden begrænset til, at vi kun kan hylde og begejstres af musik, der henvender sig til vores egen lille "klub" af ligesindede? Når sub-optimeringen overtager i det danske musikliv, er der ikke noget at sige til, at fællesnævneren bliver lille, galhovedet, indebrændt og utilstrækkelig. Hvorfor kan vi ikke hylde de store ting, der samler os som danskere? Kombinationen af stenbro og ligusterhæk er jo ekstremt smuk.
Tanker herfra på en smuk mandag formiddag. Ha en go uge.
Abonner på:
Opslag (Atom)
