Åbent brev til LOC

Kære LOC,

Jeg har stor respekt for dig som rapper, kunstner, musiker og som ”produkt/brand”. Jeg synes du har taget nogle modige og intelligente valg i din snart 10 år lange karriere, og jeg synes sågar det var fantastisk, at du valgte at blive dommer i Voice, selvom det højst sandsynligt mere var pengene end udfordringen, der gjorde udfaldet. Jeg synes også i udgangspunktet, at det er cool at lave en kommerciel aftale med TDC om dit nye album. MEN jeg synes du agerer uden nogen form for respekt og ekstremt egoistisk, når du sviner den branche, der har været med til at skabe din karriere og dit brand, til, for at retfærdiggøre dit valg. At du prøver at dække dig ind og beskytte dig selv mod dit valg og vender din åbenbare usikkerhed ud mod en branche, der i de sidste 10 år og til stadighed er i gang med en omstillingsproces, er ganske enkelt uretfærdigt. Musikbranchen er i modsætning til telebranchen eller andre brancher, interesseret i at skabe stor musik, store kunstnere og store brands/produkter og ikke kun høste frugterne når tingene er skabt. Hvor mange penge tror du TDC bruger på udvikling af ny dansk musik? Jeg gætter på 0! TDC er jo ikke interesseret i dig som rapper, kunstner og musiker, eller din musik for den sags skyld. De interesserer sig kun for dig, fordi du er kendt og fordi du er et brand. Fair nok – det skal jeg ikke stille mig til dommer over og jeg forstår så udemærket TDC. Musikbranchen og telebranchen er ganske enkelt bare ikke sammenlignelige - det glemte du vist, da du begyndte dit korstog mod dine gamle venner og støtter! Nu har du så frigjort dig for alle de succeskriterier som de fleste andre danske kunstnere, artister, musikere, musikbrands, etc er underlagt og tillykke med det….. Det ville jeg højst sandsynligt også have gjort, hvis jeg var i dine sko. Det er blot ærgerligt at du ikke besidder mandsmod og storsind nok til at stå ved dit valg, men istedet synker ned på laveste niveau og sviner dem til, der har været med til skabe, støtte og varetage din karriere. Virkelig ærgerligt!

Venligste Hilsener

Christian Backman

iPod Happiness

Man siger, at lykken kun kommer glimtvis. Men der findes altid undtagelser der bekræfter reglerne - heldigvis:-) Jeg havde et "moment" med min iPod søndag eftermiddag og mandag formiddag. Baggrunden var, at jeg kørte til Djursland for at besøge bandet Öberg, der havde været i øvelejr hele ugen i et sommerhus.

I de ca 3,5 times kørsel til Sjællands Odde, rundt på Djursland og tilbage fra Sjællands Odde, eksploderede min iPod i shuffle-mode og sendte et overflødigshedshorn af lykke ud af bilhøjtalerne i hovedet på mig. 3,5 times musikalsk lykke - det kan vist ikke karakteres som glimtvis!!!

Foo Fighters : Bridge Burning
Dido : Don´t Leave Home
Seal : Waiting For You
The Chemical Brothers : Let Forever Be
Kanye West : Paranoid
Saga : Give ´Em The Money
The Dandy Warhols : The Last High
Mylo : Ottos Journey
Cæcilie Norby : Tea In The Sahara
Busta Rhymes : Where We Are About To Take It
D:A:D : Sunstar
Sanne Salomonsen : Jeg I Live
Dave Grusin : Mountain Dance
The Waterboys : A Pagan Place
Billy Joel : Movin´ Out (Anthonys Song)
Lady Gaga : Schei@e
Roxy Music : Flesh & Blood
Kaiser Chiefs : I Can Do It Without You
Barenaked Ladies : One Week
Foreigner : Feels Like The First Time
Simple Minds : Kick It In
Air : Sexy Boy
Santana : She´s Not There
Ray Charles : Deed I Do
Pet Shop Boys : Tonight Is Forever
Moby : Lift Me Up
Dizzy Mizz Lizzy : I Like Surprises
Ryan Adams : Nuclear
Candi Staton : Heart On A String
Acoustic Guitars : Gajos On Disguise
Blessid Union Of Souls : Standing At The Edge Of The Earth
Sheryl Crow : Soak Up The Sun
Led Zeppelin : Heartbreaker
George Michael : You Have Been Loved
Robyn : Bum Like Me (The Cherrytree Session)
The The : Good Morning Beautiful
Nephew : First Blood Harddisk
Julie London : Cry Me A River
Peter Gabriel : In Your Eyes
The Feeling : Fill My Little World
Travis : Turn
Elton John : Saturday Nights Alright For Fighting
Jan Johansson : Visa Från Utanmyra
Alanis Morisette : You Learn (Unplugged)
Sting : Consider Me Gone
Sofia Karlsson : Le Vin Des Amants
Modjo : Lady (Hear Me Tonight)
Marilyn Manson : Disposable Teens
Zero 7 : Red Dust
Trentemøller : Into The Tree (Serenetti, pt. 3)
Carparn North : More

Ikke én eneste havde jeg lyst til at skippe...... alt fra jazz, folk, pop, hiphop, rock, elektronisk....... iPod Happiness:-)

POPJAZZROCKKLASSISKHIHOPWHATEVER....

Jeg er indenfor de seneste par uger blevet konfronteret med følgende undren fra samarbejdspartnere, artister osv : I er ikke et rocklabel mere - I signer jo kun popmusik! Copenhagen Records har aldrig været et rocklabel og bliver det heller aldrig. Vi er et musiklabel og vil altid være det.

I min sfære er jeg ligeglad med om det er rock, pop, hiphop, jazz, klassisk eller whatever genre - jeg hader genrer. For mig er der kun god og dårlig musik og jeg forholder mig ikke til om vi har mere pop signet end rock eller jazz eller hiphop..... Jeg er, har aldrig været og bliver aldrig til fals for hvad andre synes og mener vi skal signe, men vil helt personligt og konsekvent bevæges af musikken. Det er hele fundamentet på Copenhagen Records og de helt fundamentale tanker på vores nye baby CopenhagenBeta.

Ja vi har i den seneste tid signet en del pop, men det er altså en stor tilfældighed og jeg har ikke, før folk begyndte at konfrontere mig med det, tænkt over det. Ærligt talt, men det er nu engang sådan, at jeg er en kreativ og sensitiv mand, hvis største styrke er intuition og næse for god musik. Og dén styrke har åbenbart guidet mig i en popretning. Det vil til enhver tid være til debat hvad der er god og dårlig musik - selvfølgelig!!! Men at begynde at spekulere i genrer-kvoter er ganske enkelt ikke noget jeg kan forholde mig til. Til gengæld imponerer det mig, at andre folk - også folk tæt på min hverdag - gider bruge deres tid og energi på, at forholde sig til om jeg har lavet 5 popsigninger og ingen rocksigninger...... helt ærligt!?

Hvis jeg så skulle resonnere mig frem til hvorfor, så jo.... rockens selvtilstrækkelighed og mediernes elitære tilgang til den i slutningen af det forgangne årti, har helt sikkert sendt mig væk fra den. Bl.a. fordi rock og i særdeleshed indierock, har en tendens til at lukke sig om sig selv og blive dybt uinteressant, når den får for meget vind i sejlene - sorry, men det er et fact, der er blevet gentaget utallige gange igennem de seneste 50 års rockhistorie. Når man kigger på den aktuelle nærmest larmende mangel på interessant dansk rock/indierock derude i virkeligheden, så er der noget der tyder på, at forbrugerne (altså dem der er hele dynamoen for musikbranchens overlevelse - hvis nogen skulle være i tvivl) har det på nøjagtig samme måde som mig. De blev gennem de sidste 3 år af 00´erne pisset op og ned af ryggen både af medierne og artisterne, så hey.... her er konsekvensen - selvfølgelig lagt sammen med en finanskrise, der gi´r forbrugerne lyst til noget uforpligtende, uelitært, letforståeligt, lige-ind-til-benet popmusik.

Stod der et nyt dope rockband på mit kontor imorgen, der lavede musik med hjertet og ikke med hovedet, og havde potentialet til at stå på de store scener - signede jeg dem på stedet!!! Thats a fact.

Lang lang laaaaaaaaang tid siden.....

Hold da op...... der gik 11 måneder! Min blogging løb tør for benzin - det ka´smut det skidt, men sandheden er vel nok, at travlheden på jobbet og Mingus´fødsel sidste år i juni, væltede ind over mig og tog al fokus væk fra mine skriblerier...!!!

Status lige nu er ekstremt optur - synes alt peger i den rigtige retning og ikke mindst er min fokus tilbage på det der gi´r mening - MUSIK, og den er der rigelige mængder af. Der er så meget fantastisk dansk musik derude og ikke kun CphRecs. Poppen har fat i folket og selvom der selvfølgelig er mange - specielt i Kbh - der ikke hylder popmusikkens aktuelle dominans, så må jeg blot konstatere, at den passer mig rigtig godt. Poppens ligefremme tilgang til virkeligheden og afdækningen af den, er simpelthen så befriende efter et årti, hvor alt skulle pakkes ind i coolness og ironi - specielt i sen-00´erne.

Det er sjovt at Danmark er sådan et slags - "alt eller intet-land"!!! Når først bølgerne skyller ind over os (misforstå det ikke...!), så har vi understimuleret og udsultet os selv så meget, at vi kaster os over det nye og glemmer, alt der var før!!! Ligenu smæsker vi os i pop-enmasse, men hvad med alle de andre fantasiske artister, der ikke passer ind i pop-skabelonen? Det synes jeg sgu er lidt mærkværdigt. Heldigvis er der en del medier, der stadig holder vinduerne åbne for disse artister, men samtidig var det også dem, der holdt poppen tilbage for folk, og derigennem var med til at udsulte os! Hønen og æggene.

Hvorfor er musik sådan en slags front mod front? Musik indeholder alt og burde samle os i fællesskab. Jeg ved selvfølgelig godt, at musik også er med til at definere os som mennesker og derfor implicit får både det bedste og det værste frem i os. Men hvorfor er rummeligheden begrænset til, at vi kun kan hylde og begejstres af musik, der henvender sig til vores egen lille "klub" af ligesindede? Når sub-optimeringen overtager i det danske musikliv, er der ikke noget at sige til, at fællesnævneren bliver lille, galhovedet, indebrændt og utilstrækkelig. Hvorfor kan vi ikke hylde de store ting, der samler os som danskere? Kombinationen af stenbro og ligusterhæk er jo ekstremt smuk.

Tanker herfra på en smuk mandag formiddag. Ha en go uge.

April 2010

April 2010 kom og forsvandt preeeeetty hurtigt.... April blev til maj med hængende jetlag efter en smuttur til Los Angeles i sidste uge. 4 effektive dage på vestkysten af det nordamerikanske kontinent og møder med nogle af verdens dygtigste A&R´s, sidder stadig i kroppen - ikke mindst fordi rejsen nærmest med det samme blev afløst af konfirmationsfester i provinsen fredag og lørdag og en tur til Ærø igår. Kontrastfyldt - jooo så´n er det jo, når man kommer fra udkanten af DK.

Det overrasker mig hver gang jeg taler med amerikanere, hvor vilde de er med musik fra Skandinavien. Sverige er klart deres favorit, men DK er begyndt at ånde svenskerne i nakken på dén konto og det er jo egentlig lidt paradoksalt, at vi i Danmark ikke er stolte af det vi er bedst til.... nemlig at lave POP musik. Hvorfor er det, at vi kulturelt læner os længere og længere væk fra vores spidskompentence og investerer millioner af statsstøttede kroner i musik, som udlandet ikke gider at have? Det sidste årti er de eneste succeshistorier fra udlandet, der for alvor batter noget, historierne om Medina, Aura, Alphabeat, Infernal og selvfølgelig Aqua. Det er interessant, at da Music Export Denmark (MXD) drog til SXSW (amerikansk branchefestival) i marts, var der ikke et eneste popband repræsenteret - undskyld jo, Alphabeat var på SXSW, fordi de var inviteret af den amerikanske succesblogger Perez Hilton, til at spille på hans showcase! MXD omtaler de 16 repræsenterende bands som "Det Danske SXSW Landshold". Der er rigtig mange gode bands på dét landshold, men undskyld mig, det svarer til at Morten Olsen valgte ikke at udtage Bendtner og Agger til det kommende VM i Sydafrika! Burde Aura, Medina og Alphabeat ikke være A-kæden på dét landshold? Jeg undrer mig blot, og det er tankevækkende, at de mange millioner, der bliver kanaliseret videre til fremme af dansk musik i udlandet, bliver forvaltet med hovedvægten lagt på musik, der historisk og kulturelt set aldrig har haft udlandets interesse. Spørgsmålet er om det på trods af millioninvesteringer ændrer sig? Jeg tror det næppe.

Bortset fra det, var det skønt at være i LA. Poppen buldrer afsted derovre og der er masser energi i og omkring musikken. Musikbranchen er under pres og jeg tror på, at de store musikelskere, der samtidig er kløgtige og forstår hvordan man får musikken ud til folk på den rigtige måde, er dem der overlever. Man fedter sig ikke igennem krisen i USA, man finder tilbage til de fundamentale værdier, omfavner den nye teknologi og man prøver ikke på at proppe noget ned i halsen på folk, som de ikke gider at have.

Det du hører er du selv

Det er og har været interessant at følge hitlisterne i de sidste 6-7 uger. Årets X-Factor har igen rodet op i nye og gamle sange, der pludselig pibler ud og op ad primært download-hitlisterne. I modsætning til de 2 forgangne sæsoners X-Factor, har programmet i år i dén grad bragt fokus på et musiknavn, der intet har med X-Factor at gøre, nemlig det danske rockband Duné.

Duné har været gemt for den almene dansker, selvom det er et af de mest talentfulde og forfriskende bands, Danmark har fostret i sidste halvdel af det forgangne årti. Tonsvis af afspilninger på DK´s store radiokanal P3, utallige videovisninger på MTV, VoiceTV, VH1, Youtube, Boogie osv, masser af anmeldelser og artikler i aviser og magasiner.... intet har for alvor kunnet få danskerne ud af starthullerne, hvilket man som musikelsker VIRKELIG kan undres over! Lige indtil en ung uerfaren X-Factor deltager for et par uger siden sang "Dry Lips" (én af singlerne fra Dunés debutalbum fra 2007), så skal jeg love for, at Danerne vågnede op. Bandets koncerter udsolgte i dagene efter programmet og "Dry Lips" eksploderede fra Top 1000 til Top 10!!!

I lørdags optrådte Duné til den store X-Factor finale, hvor de i duetten med selvsamme Jesper satte en stor fed streg under, hvem der var de rigtige stjerner, og hvem der ikke var. Før finalen spurgte Felix Schmidt bandet på den røde løber, hvem de troede vandt finalen, hvortil forsanger Mathias Kolstrup befriende svarede "Det gør vi"!!! Oh yes - Gud forbarmede sig og himlen åbnede sig op over Parken lørdag aften og forvandlede Duné til de store vindere af dette års X-Factor - der er trods alt stadig retfærdighed til. Det interessante er imidlertid at ingen, og jeg mener INGEN af de elektroniske og skrevne medier med de rigtige meninger og den rigtige smag - de medier hvor man hylder de urbane værdier og den urbane livsstil - de medier, der hylder sig selv med titler som "gatekeepere" og smagsdommere har kunnet løfte Duné op i den liga, de hører til i. Selvsamme medier stak pænt halen mellem benene, da Duné´s 2. album udkom i efteråret og ikke gjorde voldsomt væsen af sig på hitlisterne!!! Den danske musikkulturelle selvforståelse er i disse år under voldsomt pres, fordi de bannerførere, der bringer dansk musik ud til de danske musikforbruger, svælger sig i selvforherligelse i primært Københavns kulturliv, fremfor at formidle musikken medrivende, begejstret og i øjenhøjde med de forbrugere de kommunikerer til. Tænk sig at et karaoke-show skulle breake et "nyt" danske rockband - det siger rigtig meget om den aktuelle status hos musikformidlerne i dette land. Man kan kun gisne om, hvilke danske musiknavne, der med en medrivende og begejstret formidling rent faktisk har et publikum på den anden siden af radioerne, aviserne, computerne og magasinerne!!!

Sys Bjerre blev for 2 år siden båret frem af selvsamme medier, men da successen kom væltende som en tsunami, vendte stort set alle medier Sys ryggen - sandsynligvis fordi de blev overmandet af den lokale stemning på Vesterbro. En stemning skabt af urbane værdier og skabt af utallige unge flygtet fra provinsen til Københavns lukkethed og konstante afstandstagen til alt, der har bare en smule mainstream og folkelighed i sig!!! Sørgeligt... for tager man vest for Valby Bakke, er åbenheden for nye danske musiknavne tydeligvis voldsomt tilstedeværende - de får det bare ikke formidlet godt nok.

Jeg har en gigantisk tilståelse...... "det falder mig virkelig svært at tale om musik!"



Ja - det er sgu rigtigt og hvor mærkeligt det så end er, er det dælme godt at få det sagt.
Det slog mig igår, da jeg var taget på Jazzhouse for at høre den nye svenske sanger Erik Hassle. Han har begået et album, der med usvigelig sikkerhed, er ét af de bedste popalbums anno 2010!!! Det er ikke ude i DK endnu, men det er vores (cphrec) brødre-selskab i Sverige, Roxy Recordings, der sammen med produktionselskabet TEN, har udgivet det i Sverige og signet det til Universal for resten af Verden. Og pga "familierelationen" har jeg lyttet til dét album siden sidste sommer og tro mig, det er svensk musikhåndværk når det er absolut bedst.... Nå, men jeg stod dér på jazzhouse og så denne "stjerne" in-spe og kom til at tænke på hvordan jeg nu skulle få det formuleret når koncerten var slut og jeg helt sikkert blev konfronteret med spørgsmålet - "nå, hvad synes du om det?". ??? Og man kan jo altid hive alle flosklerne op af baglommen og fyre rygradsarsenalet af..... Og ja - dét hul røg jeg durk ned i!. "ja han er fantastisk - bare vent til han har 50-100 livejobs bag sig, så kan han komme op i Robbie-liga"!!! Det sagde jeg...... og på turen tilbage til Amager, kunne jeg ha´revet tungen ud af kæften og slået knuder på den. Præcis som man gør med de dér lakrids-snørrebånd, der bare smager langt bedre når de efter koncentreret knudeforarbejdning, er blevet til én stor knold af ekstremt mange knuder. Hvor latterligt og patetisk og forudsigeligt er det lige - dén kommentar vil og kan ingenting. Dén kunne uden større investering have været sagt efter samtlige debutkoncerter de sidste 50 år, for ikke at tale om alletiders kommende...!!! Ikke at det overhovedet ville have passet på dem allesammen. Det mest irriterende er, at Erik Hassles talent ER oppe i "Robbie-Liga" og han faktisk har muligheden for at blive stor, men vejen dertil er nok noget mere nuanceret end 50-100 livejobs...! Men man bliver jo nødt til at sige et eller andet.... Det går jo ikke at sige.. - ved du hvad, gi´ mig lige et par dage, så skal jeg diske op med en længere akademisk afhandling om hvad jeg synes. De sociale normer skal jo overholdes, og det er også helt cool, fordi spørgsmålet både falder af interesse, og også fordi det virkelig ville være underligt ikke at tale om dét, man netop havde oplevet sammen...... fair nok - men er det ok, at jeg stinker til det? Fedt altså.