POPJAZZROCKKLASSISKHIHOPWHATEVER....

Jeg er indenfor de seneste par uger blevet konfronteret med følgende undren fra samarbejdspartnere, artister osv : I er ikke et rocklabel mere - I signer jo kun popmusik! Copenhagen Records har aldrig været et rocklabel og bliver det heller aldrig. Vi er et musiklabel og vil altid være det.

I min sfære er jeg ligeglad med om det er rock, pop, hiphop, jazz, klassisk eller whatever genre - jeg hader genrer. For mig er der kun god og dårlig musik og jeg forholder mig ikke til om vi har mere pop signet end rock eller jazz eller hiphop..... Jeg er, har aldrig været og bliver aldrig til fals for hvad andre synes og mener vi skal signe, men vil helt personligt og konsekvent bevæges af musikken. Det er hele fundamentet på Copenhagen Records og de helt fundamentale tanker på vores nye baby CopenhagenBeta.

Ja vi har i den seneste tid signet en del pop, men det er altså en stor tilfældighed og jeg har ikke, før folk begyndte at konfrontere mig med det, tænkt over det. Ærligt talt, men det er nu engang sådan, at jeg er en kreativ og sensitiv mand, hvis største styrke er intuition og næse for god musik. Og dén styrke har åbenbart guidet mig i en popretning. Det vil til enhver tid være til debat hvad der er god og dårlig musik - selvfølgelig!!! Men at begynde at spekulere i genrer-kvoter er ganske enkelt ikke noget jeg kan forholde mig til. Til gengæld imponerer det mig, at andre folk - også folk tæt på min hverdag - gider bruge deres tid og energi på, at forholde sig til om jeg har lavet 5 popsigninger og ingen rocksigninger...... helt ærligt!?

Hvis jeg så skulle resonnere mig frem til hvorfor, så jo.... rockens selvtilstrækkelighed og mediernes elitære tilgang til den i slutningen af det forgangne årti, har helt sikkert sendt mig væk fra den. Bl.a. fordi rock og i særdeleshed indierock, har en tendens til at lukke sig om sig selv og blive dybt uinteressant, når den får for meget vind i sejlene - sorry, men det er et fact, der er blevet gentaget utallige gange igennem de seneste 50 års rockhistorie. Når man kigger på den aktuelle nærmest larmende mangel på interessant dansk rock/indierock derude i virkeligheden, så er der noget der tyder på, at forbrugerne (altså dem der er hele dynamoen for musikbranchens overlevelse - hvis nogen skulle være i tvivl) har det på nøjagtig samme måde som mig. De blev gennem de sidste 3 år af 00´erne pisset op og ned af ryggen både af medierne og artisterne, så hey.... her er konsekvensen - selvfølgelig lagt sammen med en finanskrise, der gi´r forbrugerne lyst til noget uforpligtende, uelitært, letforståeligt, lige-ind-til-benet popmusik.

Stod der et nyt dope rockband på mit kontor imorgen, der lavede musik med hjertet og ikke med hovedet, og havde potentialet til at stå på de store scener - signede jeg dem på stedet!!! Thats a fact.