Det er og har været interessant at følge hitlisterne i de sidste 6-7 uger. Årets X-Factor har igen rodet op i nye og gamle sange, der pludselig pibler ud og op ad primært download-hitlisterne. I modsætning til de 2 forgangne sæsoners X-Factor, har programmet i år i dén grad bragt fokus på et musiknavn, der intet har med X-Factor at gøre, nemlig det danske rockband Duné.
Duné har været gemt for den almene dansker, selvom det er et af de mest talentfulde og forfriskende bands, Danmark har fostret i sidste halvdel af det forgangne årti. Tonsvis af afspilninger på DK´s store radiokanal P3, utallige videovisninger på MTV, VoiceTV, VH1, Youtube, Boogie osv, masser af anmeldelser og artikler i aviser og magasiner.... intet har for alvor kunnet få danskerne ud af starthullerne, hvilket man som musikelsker VIRKELIG kan undres over! Lige indtil en ung uerfaren X-Factor deltager for et par uger siden sang "Dry Lips" (én af singlerne fra Dunés debutalbum fra 2007), så skal jeg love for, at Danerne vågnede op. Bandets koncerter udsolgte i dagene efter programmet og "Dry Lips" eksploderede fra Top 1000 til Top 10!!!
I lørdags optrådte Duné til den store X-Factor finale, hvor de i duetten med selvsamme Jesper satte en stor fed streg under, hvem der var de rigtige stjerner, og hvem der ikke var. Før finalen spurgte Felix Schmidt bandet på den røde løber, hvem de troede vandt finalen, hvortil forsanger Mathias Kolstrup befriende svarede "Det gør vi"!!! Oh yes - Gud forbarmede sig og himlen åbnede sig op over Parken lørdag aften og forvandlede Duné til de store vindere af dette års X-Factor - der er trods alt stadig retfærdighed til. Det interessante er imidlertid at ingen, og jeg mener INGEN af de elektroniske og skrevne medier med de rigtige meninger og den rigtige smag - de medier hvor man hylder de urbane værdier og den urbane livsstil - de medier, der hylder sig selv med titler som "gatekeepere" og smagsdommere har kunnet løfte Duné op i den liga, de hører til i. Selvsamme medier stak pænt halen mellem benene, da Duné´s 2. album udkom i efteråret og ikke gjorde voldsomt væsen af sig på hitlisterne!!! Den danske musikkulturelle selvforståelse er i disse år under voldsomt pres, fordi de bannerførere, der bringer dansk musik ud til de danske musikforbruger, svælger sig i selvforherligelse i primært Københavns kulturliv, fremfor at formidle musikken medrivende, begejstret og i øjenhøjde med de forbrugere de kommunikerer til. Tænk sig at et karaoke-show skulle breake et "nyt" danske rockband - det siger rigtig meget om den aktuelle status hos musikformidlerne i dette land. Man kan kun gisne om, hvilke danske musiknavne, der med en medrivende og begejstret formidling rent faktisk har et publikum på den anden siden af radioerne, aviserne, computerne og magasinerne!!!
Sys Bjerre blev for 2 år siden båret frem af selvsamme medier, men da successen kom væltende som en tsunami, vendte stort set alle medier Sys ryggen - sandsynligvis fordi de blev overmandet af den lokale stemning på Vesterbro. En stemning skabt af urbane værdier og skabt af utallige unge flygtet fra provinsen til Københavns lukkethed og konstante afstandstagen til alt, der har bare en smule mainstream og folkelighed i sig!!! Sørgeligt... for tager man vest for Valby Bakke, er åbenheden for nye danske musiknavne tydeligvis voldsomt tilstedeværende - de får det bare ikke formidlet godt nok.
tirsdag den 30. marts 2010
tirsdag den 23. marts 2010
Jeg har en gigantisk tilståelse...... "det falder mig virkelig svært at tale om musik!"
Ja - det er sgu rigtigt og hvor mærkeligt det så end er, er det dælme godt at få det sagt.
Det slog mig igår, da jeg var taget på Jazzhouse for at høre den nye svenske sanger Erik Hassle. Han har begået et album, der med usvigelig sikkerhed, er ét af de bedste popalbums anno 2010!!! Det er ikke ude i DK endnu, men det er vores (cphrec) brødre-selskab i Sverige, Roxy Recordings, der sammen med produktionselskabet TEN, har udgivet det i Sverige og signet det til Universal for resten af Verden. Og pga "familierelationen" har jeg lyttet til dét album siden sidste sommer og tro mig, det er svensk musikhåndværk når det er absolut bedst.... Nå, men jeg stod dér på jazzhouse og så denne "stjerne" in-spe og kom til at tænke på hvordan jeg nu skulle få det formuleret når koncerten var slut og jeg helt sikkert blev konfronteret med spørgsmålet - "nå, hvad synes du om det?". ??? Og man kan jo altid hive alle flosklerne op af baglommen og fyre rygradsarsenalet af..... Og ja - dét hul røg jeg durk ned i!. "ja han er fantastisk - bare vent til han har 50-100 livejobs bag sig, så kan han komme op i Robbie-liga"!!! Det sagde jeg...... og på turen tilbage til Amager, kunne jeg ha´revet tungen ud af kæften og slået knuder på den. Præcis som man gør med de dér lakrids-snørrebånd, der bare smager langt bedre når de efter koncentreret knudeforarbejdning, er blevet til én stor knold af ekstremt mange knuder. Hvor latterligt og patetisk og forudsigeligt er det lige - dén kommentar vil og kan ingenting. Dén kunne uden større investering have været sagt efter samtlige debutkoncerter de sidste 50 år, for ikke at tale om alletiders kommende...!!! Ikke at det overhovedet ville have passet på dem allesammen. Det mest irriterende er, at Erik Hassles talent ER oppe i "Robbie-Liga" og han faktisk har muligheden for at blive stor, men vejen dertil er nok noget mere nuanceret end 50-100 livejobs...! Men man bliver jo nødt til at sige et eller andet.... Det går jo ikke at sige.. - ved du hvad, gi´ mig lige et par dage, så skal jeg diske op med en længere akademisk afhandling om hvad jeg synes. De sociale normer skal jo overholdes, og det er også helt cool, fordi spørgsmålet både falder af interesse, og også fordi det virkelig ville være underligt ikke at tale om dét, man netop havde oplevet sammen...... fair nok - men er det ok, at jeg stinker til det? Fedt altså.
Ja - det er sgu rigtigt og hvor mærkeligt det så end er, er det dælme godt at få det sagt.
Det slog mig igår, da jeg var taget på Jazzhouse for at høre den nye svenske sanger Erik Hassle. Han har begået et album, der med usvigelig sikkerhed, er ét af de bedste popalbums anno 2010!!! Det er ikke ude i DK endnu, men det er vores (cphrec) brødre-selskab i Sverige, Roxy Recordings, der sammen med produktionselskabet TEN, har udgivet det i Sverige og signet det til Universal for resten af Verden. Og pga "familierelationen" har jeg lyttet til dét album siden sidste sommer og tro mig, det er svensk musikhåndværk når det er absolut bedst.... Nå, men jeg stod dér på jazzhouse og så denne "stjerne" in-spe og kom til at tænke på hvordan jeg nu skulle få det formuleret når koncerten var slut og jeg helt sikkert blev konfronteret med spørgsmålet - "nå, hvad synes du om det?". ??? Og man kan jo altid hive alle flosklerne op af baglommen og fyre rygradsarsenalet af..... Og ja - dét hul røg jeg durk ned i!. "ja han er fantastisk - bare vent til han har 50-100 livejobs bag sig, så kan han komme op i Robbie-liga"!!! Det sagde jeg...... og på turen tilbage til Amager, kunne jeg ha´revet tungen ud af kæften og slået knuder på den. Præcis som man gør med de dér lakrids-snørrebånd, der bare smager langt bedre når de efter koncentreret knudeforarbejdning, er blevet til én stor knold af ekstremt mange knuder. Hvor latterligt og patetisk og forudsigeligt er det lige - dén kommentar vil og kan ingenting. Dén kunne uden større investering have været sagt efter samtlige debutkoncerter de sidste 50 år, for ikke at tale om alletiders kommende...!!! Ikke at det overhovedet ville have passet på dem allesammen. Det mest irriterende er, at Erik Hassles talent ER oppe i "Robbie-Liga" og han faktisk har muligheden for at blive stor, men vejen dertil er nok noget mere nuanceret end 50-100 livejobs...! Men man bliver jo nødt til at sige et eller andet.... Det går jo ikke at sige.. - ved du hvad, gi´ mig lige et par dage, så skal jeg diske op med en længere akademisk afhandling om hvad jeg synes. De sociale normer skal jo overholdes, og det er også helt cool, fordi spørgsmålet både falder af interesse, og også fordi det virkelig ville være underligt ikke at tale om dét, man netop havde oplevet sammen...... fair nok - men er det ok, at jeg stinker til det? Fedt altså.
mandag den 22. marts 2010
Stuck with second best....
Mandag ramte med bittersød kraft kl 0630 som den første time efter heftigt regnvejr ..... nulstillet efter en fantastisk weekend - klar til at lægge Verden ned. Obama vandt - Wozniacki tabte! Godt for Amerikanerne det ikke var omvendt!
Og nu sidder jeg på kontoret, stener med udsigt over Kbh og lytter til et rigtig fedt dansk band - LastBandAlive (det er de ikke, men godt navn alligevel ikk´?) - de har det hér nummer, hvor de filosoferer over at være "stuck with second best"..... "When I´m not with you girl I must confess, I get this feeling of being stuck with loneliness - but when I´m with you girl I must confess, I sometimes wonder if I got stuck with second best"! Nedfælet på en skærm ser det måske lidt banalt ud, men det er melodisk og rytmisk skruet rigtig fedt sammen, så det rammer på et højere niveau.... Jeg er nu helt sikker på at jeg ikke er "stuck with second best"! Hverken det ene eller det andet eller tredje eller fjerde sted..... Og er det iøvrigt ikke, når alt kommer til alt, helt ok, at lande i Top 2, hvis det med tiden viste sig , at det var dér, man var? Eller Top 3, 4, 5..... Fuck it - hvorfor bruger jeg overhovedet tid på at tænke på det? Anyway - det er et fedt band og en go´ sang og der er flere gode - tjek dem på http://www.myspace.com/lastbandalive
Apropos Top 2 - er det optur, at Burhan G´s nye single "Mest Ondt" med skønne Medina på featuring, stædigt holder sig Nr 2 på iTunes top-songs for 2 uge i træk. Det er et kongenummer og fantastisk når publikum er enige i dén betragtning. Det er skrevet af Burhan og Sarah West og Burhan har selv produceret nummeret..... Wonderkid!
Jeg skal til Dizzy Mizz Lizzy koncert i Odense på fredag...... wuuaaahhhhhh det kan kun blive guddommeligt! Har det helt ekstremt specielt med Dizzy og perioden de eksisterede i. For det første, ankom jeg til Kbh, musikbranchen og EMI-Medley (der udgav deres plader) til Dizzy drønet i foråret ´94. Min første Roskilde Festival, var dén hvor Tim havde fødselsdag og de bogstaveligt talt væltede den daværende Grøn Scene (nu Arena) - jeg forstod som nyankommen til musikkens Mekka, INTET af hvad der foregik bagved.... jeg er kommet efter det sidenhen - i ekstrem grad endda - men jeg vidste, at musikken rørte mig mere end noget andet dansk siden Gasolin. For det andet, skal jeg dele det med mine 2 brødre! Så derfor....... billetterne er købt på almindelig vis, jeg føler mig uberørt af musikbranchen og skal til koncert som i gamle dage.... ingen korslagte arme, ingen distance og ingen egotrip - kun 100% hengivenhed til musikken og dét fælleskab man har med resten af salen og bandet. Dér hvor drømmene og branderterne bliver guddommelige og benzinen til, at mandag morgen pludselig gi´r mening.
Og nu sidder jeg på kontoret, stener med udsigt over Kbh og lytter til et rigtig fedt dansk band - LastBandAlive (det er de ikke, men godt navn alligevel ikk´?) - de har det hér nummer, hvor de filosoferer over at være "stuck with second best"..... "When I´m not with you girl I must confess, I get this feeling of being stuck with loneliness - but when I´m with you girl I must confess, I sometimes wonder if I got stuck with second best"! Nedfælet på en skærm ser det måske lidt banalt ud, men det er melodisk og rytmisk skruet rigtig fedt sammen, så det rammer på et højere niveau.... Jeg er nu helt sikker på at jeg ikke er "stuck with second best"! Hverken det ene eller det andet eller tredje eller fjerde sted..... Og er det iøvrigt ikke, når alt kommer til alt, helt ok, at lande i Top 2, hvis det med tiden viste sig , at det var dér, man var? Eller Top 3, 4, 5..... Fuck it - hvorfor bruger jeg overhovedet tid på at tænke på det? Anyway - det er et fedt band og en go´ sang og der er flere gode - tjek dem på http://www.myspace.com/lastbandalive
Apropos Top 2 - er det optur, at Burhan G´s nye single "Mest Ondt" med skønne Medina på featuring, stædigt holder sig Nr 2 på iTunes top-songs for 2 uge i træk. Det er et kongenummer og fantastisk når publikum er enige i dén betragtning. Det er skrevet af Burhan og Sarah West og Burhan har selv produceret nummeret..... Wonderkid!
Jeg skal til Dizzy Mizz Lizzy koncert i Odense på fredag...... wuuaaahhhhhh det kan kun blive guddommeligt! Har det helt ekstremt specielt med Dizzy og perioden de eksisterede i. For det første, ankom jeg til Kbh, musikbranchen og EMI-Medley (der udgav deres plader) til Dizzy drønet i foråret ´94. Min første Roskilde Festival, var dén hvor Tim havde fødselsdag og de bogstaveligt talt væltede den daværende Grøn Scene (nu Arena) - jeg forstod som nyankommen til musikkens Mekka, INTET af hvad der foregik bagved.... jeg er kommet efter det sidenhen - i ekstrem grad endda - men jeg vidste, at musikken rørte mig mere end noget andet dansk siden Gasolin. For det andet, skal jeg dele det med mine 2 brødre! Så derfor....... billetterne er købt på almindelig vis, jeg føler mig uberørt af musikbranchen og skal til koncert som i gamle dage.... ingen korslagte arme, ingen distance og ingen egotrip - kun 100% hengivenhed til musikken og dét fælleskab man har med resten af salen og bandet. Dér hvor drømmene og branderterne bliver guddommelige og benzinen til, at mandag morgen pludselig gi´r mening.
lørdag den 20. marts 2010
Bowling & Bingo Banko
Hvad foretager man sig en regnfuld lørdag eftermiddag/aften, hvor vinteren endnu ikke har sluppet sit alt for hårde hi-agtige tag i kroppen og hjernen stadig er i mørke-mode? Man bestiller bane i bowlingcenteret (3 unger & 3 voksne) og ser med barnekådhed frem til BingoBanko på TV2 kl 20....... Bowling & Bingo Banko aka den über eftertragtede "Triple B". Hvad er det med det dér Triple? Hvorfor er Triple bare langt bedre og mere end dobbelt så sejt som Double? Der findes sågar ikke et ordentligt ord for 4-dobbelt..... "Fourtimes"...??? "Triple A" i musikbranchen betyder "All Area Access" - den direkte adgang til de hellige haller. Backstage hvor fornøjelserne og festerne flyder i stride strømme.... yeah right! De bedste fester er sgu stadig "frontstage" og ikke backstage. Hvorfor er det så vigtigt at være VIP, Triple A, didddelidut og diddelidat? Er det vigtigt for at få det bedre med sig selv eller vise omverdenen at man er speciel, eller hvad sker der? Hvorfor er det så vigtigt at eksponerer sig selv i én grad, der mere og mere minder om en western-kullisse? Fint på facaden - tomt bagved! Ingen nævnt - ingen glemt.
Hvorfor skriver jeg denne blog? Eksponering? Måske! Tomt bagved? Døm selv! Lige nu nyder jeg blot min egen selvopfundne "Triple B" - min egen hellige hal. En helt normal glæde over helt normale aktiviteter med helt normale mennesker på en helt normal lørdag.....! Ahhhhhhhhhh det er rart ikke at være speciel og unik. Er det normalt?
1. oplag
Totalt novice udi blogging.... Bær over her i starten, hvis jeg kløjs i det. Jeg skal nok blive skarp!
Abonner på:
Opslag (Atom)
