Jeg har en gigantisk tilståelse...... "det falder mig virkelig svært at tale om musik!"



Ja - det er sgu rigtigt og hvor mærkeligt det så end er, er det dælme godt at få det sagt.
Det slog mig igår, da jeg var taget på Jazzhouse for at høre den nye svenske sanger Erik Hassle. Han har begået et album, der med usvigelig sikkerhed, er ét af de bedste popalbums anno 2010!!! Det er ikke ude i DK endnu, men det er vores (cphrec) brødre-selskab i Sverige, Roxy Recordings, der sammen med produktionselskabet TEN, har udgivet det i Sverige og signet det til Universal for resten af Verden. Og pga "familierelationen" har jeg lyttet til dét album siden sidste sommer og tro mig, det er svensk musikhåndværk når det er absolut bedst.... Nå, men jeg stod dér på jazzhouse og så denne "stjerne" in-spe og kom til at tænke på hvordan jeg nu skulle få det formuleret når koncerten var slut og jeg helt sikkert blev konfronteret med spørgsmålet - "nå, hvad synes du om det?". ??? Og man kan jo altid hive alle flosklerne op af baglommen og fyre rygradsarsenalet af..... Og ja - dét hul røg jeg durk ned i!. "ja han er fantastisk - bare vent til han har 50-100 livejobs bag sig, så kan han komme op i Robbie-liga"!!! Det sagde jeg...... og på turen tilbage til Amager, kunne jeg ha´revet tungen ud af kæften og slået knuder på den. Præcis som man gør med de dér lakrids-snørrebånd, der bare smager langt bedre når de efter koncentreret knudeforarbejdning, er blevet til én stor knold af ekstremt mange knuder. Hvor latterligt og patetisk og forudsigeligt er det lige - dén kommentar vil og kan ingenting. Dén kunne uden større investering have været sagt efter samtlige debutkoncerter de sidste 50 år, for ikke at tale om alletiders kommende...!!! Ikke at det overhovedet ville have passet på dem allesammen. Det mest irriterende er, at Erik Hassles talent ER oppe i "Robbie-Liga" og han faktisk har muligheden for at blive stor, men vejen dertil er nok noget mere nuanceret end 50-100 livejobs...! Men man bliver jo nødt til at sige et eller andet.... Det går jo ikke at sige.. - ved du hvad, gi´ mig lige et par dage, så skal jeg diske op med en længere akademisk afhandling om hvad jeg synes. De sociale normer skal jo overholdes, og det er også helt cool, fordi spørgsmålet både falder af interesse, og også fordi det virkelig ville være underligt ikke at tale om dét, man netop havde oplevet sammen...... fair nok - men er det ok, at jeg stinker til det? Fedt altså.