tirsdag den 30. marts 2010

Det du hører er du selv

Det er og har været interessant at følge hitlisterne i de sidste 6-7 uger. Årets X-Factor har igen rodet op i nye og gamle sange, der pludselig pibler ud og op ad primært download-hitlisterne. I modsætning til de 2 forgangne sæsoners X-Factor, har programmet i år i dén grad bragt fokus på et musiknavn, der intet har med X-Factor at gøre, nemlig det danske rockband Duné.

Duné har været gemt for den almene dansker, selvom det er et af de mest talentfulde og forfriskende bands, Danmark har fostret i sidste halvdel af det forgangne årti. Tonsvis af afspilninger på DK´s store radiokanal P3, utallige videovisninger på MTV, VoiceTV, VH1, Youtube, Boogie osv, masser af anmeldelser og artikler i aviser og magasiner.... intet har for alvor kunnet få danskerne ud af starthullerne, hvilket man som musikelsker VIRKELIG kan undres over! Lige indtil en ung uerfaren X-Factor deltager for et par uger siden sang "Dry Lips" (én af singlerne fra Dunés debutalbum fra 2007), så skal jeg love for, at Danerne vågnede op. Bandets koncerter udsolgte i dagene efter programmet og "Dry Lips" eksploderede fra Top 1000 til Top 10!!!

I lørdags optrådte Duné til den store X-Factor finale, hvor de i duetten med selvsamme Jesper satte en stor fed streg under, hvem der var de rigtige stjerner, og hvem der ikke var. Før finalen spurgte Felix Schmidt bandet på den røde løber, hvem de troede vandt finalen, hvortil forsanger Mathias Kolstrup befriende svarede "Det gør vi"!!! Oh yes - Gud forbarmede sig og himlen åbnede sig op over Parken lørdag aften og forvandlede Duné til de store vindere af dette års X-Factor - der er trods alt stadig retfærdighed til. Det interessante er imidlertid at ingen, og jeg mener INGEN af de elektroniske og skrevne medier med de rigtige meninger og den rigtige smag - de medier hvor man hylder de urbane værdier og den urbane livsstil - de medier, der hylder sig selv med titler som "gatekeepere" og smagsdommere har kunnet løfte Duné op i den liga, de hører til i. Selvsamme medier stak pænt halen mellem benene, da Duné´s 2. album udkom i efteråret og ikke gjorde voldsomt væsen af sig på hitlisterne!!! Den danske musikkulturelle selvforståelse er i disse år under voldsomt pres, fordi de bannerførere, der bringer dansk musik ud til de danske musikforbruger, svælger sig i selvforherligelse i primært Københavns kulturliv, fremfor at formidle musikken medrivende, begejstret og i øjenhøjde med de forbrugere de kommunikerer til. Tænk sig at et karaoke-show skulle breake et "nyt" danske rockband - det siger rigtig meget om den aktuelle status hos musikformidlerne i dette land. Man kan kun gisne om, hvilke danske musiknavne, der med en medrivende og begejstret formidling rent faktisk har et publikum på den anden siden af radioerne, aviserne, computerne og magasinerne!!!

Sys Bjerre blev for 2 år siden båret frem af selvsamme medier, men da successen kom væltende som en tsunami, vendte stort set alle medier Sys ryggen - sandsynligvis fordi de blev overmandet af den lokale stemning på Vesterbro. En stemning skabt af urbane værdier og skabt af utallige unge flygtet fra provinsen til Københavns lukkethed og konstante afstandstagen til alt, der har bare en smule mainstream og folkelighed i sig!!! Sørgeligt... for tager man vest for Valby Bakke, er åbenheden for nye danske musiknavne tydeligvis voldsomt tilstedeværende - de får det bare ikke formidlet godt nok.

4 kommentarer:

  1. Times they are at changing, igen ses det at den gamle branche er under opbrud (eller rettere bare en evolution). Og at der skal nogle andre salgskanaler til. Meget interessant at følge.

    SvarSlet
  2. en værdig leder til enhver seriøs avis, ethvert seriøst musik/kulturmagasin og ditto musik-site ... og et "must-read" for alle andre ... godt brølt!!! mvh M Højris

    SvarSlet
  3. Flot artikel.....du siger høj hva mange tænker!

    Hilsen
    Manfred/Iceberg Records

    SvarSlet
  4. Kunne heller ikke være mere enig! Har en ven der er rapper og har 200.000 views på hans single på youtube, alligevel vil p3 ikke spille hans single?? Det er mig noget uforstående?
    Hilsen Nana Nielsen

    SvarSlet