April 2010

April 2010 kom og forsvandt preeeeetty hurtigt.... April blev til maj med hængende jetlag efter en smuttur til Los Angeles i sidste uge. 4 effektive dage på vestkysten af det nordamerikanske kontinent og møder med nogle af verdens dygtigste A&R´s, sidder stadig i kroppen - ikke mindst fordi rejsen nærmest med det samme blev afløst af konfirmationsfester i provinsen fredag og lørdag og en tur til Ærø igår. Kontrastfyldt - jooo så´n er det jo, når man kommer fra udkanten af DK.

Det overrasker mig hver gang jeg taler med amerikanere, hvor vilde de er med musik fra Skandinavien. Sverige er klart deres favorit, men DK er begyndt at ånde svenskerne i nakken på dén konto og det er jo egentlig lidt paradoksalt, at vi i Danmark ikke er stolte af det vi er bedst til.... nemlig at lave POP musik. Hvorfor er det, at vi kulturelt læner os længere og længere væk fra vores spidskompentence og investerer millioner af statsstøttede kroner i musik, som udlandet ikke gider at have? Det sidste årti er de eneste succeshistorier fra udlandet, der for alvor batter noget, historierne om Medina, Aura, Alphabeat, Infernal og selvfølgelig Aqua. Det er interessant, at da Music Export Denmark (MXD) drog til SXSW (amerikansk branchefestival) i marts, var der ikke et eneste popband repræsenteret - undskyld jo, Alphabeat var på SXSW, fordi de var inviteret af den amerikanske succesblogger Perez Hilton, til at spille på hans showcase! MXD omtaler de 16 repræsenterende bands som "Det Danske SXSW Landshold". Der er rigtig mange gode bands på dét landshold, men undskyld mig, det svarer til at Morten Olsen valgte ikke at udtage Bendtner og Agger til det kommende VM i Sydafrika! Burde Aura, Medina og Alphabeat ikke være A-kæden på dét landshold? Jeg undrer mig blot, og det er tankevækkende, at de mange millioner, der bliver kanaliseret videre til fremme af dansk musik i udlandet, bliver forvaltet med hovedvægten lagt på musik, der historisk og kulturelt set aldrig har haft udlandets interesse. Spørgsmålet er om det på trods af millioninvesteringer ændrer sig? Jeg tror det næppe.

Bortset fra det, var det skønt at være i LA. Poppen buldrer afsted derovre og der er masser energi i og omkring musikken. Musikbranchen er under pres og jeg tror på, at de store musikelskere, der samtidig er kløgtige og forstår hvordan man får musikken ud til folk på den rigtige måde, er dem der overlever. Man fedter sig ikke igennem krisen i USA, man finder tilbage til de fundamentale værdier, omfavner den nye teknologi og man prøver ikke på at proppe noget ned i halsen på folk, som de ikke gider at have.